Dæk der dumper
Stortest af sommerdæk viser at ikke alle dæk kan anbefales
Af FDM
Motor bringer i den seneste udgave en test af sommerdæk i de mest udbredte størrelser. Selv om de testede dæk primært er fra de store fabrikanter, er forskellene i dækkenes egenskaber på våd vej så store, at ikke alle dæk kan anbefales
Den store test, Motor offentliggør i sin apriludgave, omfatter 19 dæk i 14 tommer og 18 dæk i 15 tommer.
Tysk test
Sommerdækkene, eller standarddæk som de mere korrekt burde kaldes, er testet af FDM's tyske søsterklub, ADAC i meget detaljerede procedurer, der blotlægger alle tænkelige egenskaber.
Motor har sat fokus på de samlede karakterer i kategorierne 'tør vej', 'våd vej', 'rullemodstand', 'slidstyrke' og 'komfort'. Egenskaber, der hver i sær er vigtige, men som kun i sjældne tilfælde er til stede til topkarakter i det samme dæk.
Våd vej vigtigst
FDM anbefaler i den forbindelse, at købere lægger vægt på dækkenes evne til at klare sig på våd vej. Især hvis dækkene skal anvendes året rundt.
I størrelsen 14 tommer (175/65 R14 T) er testens vindere Firestone F 590 FS, Bridgestone B330 EVO, Pirelli P3000 Energy, Hankook K701 og Uniroyal R 680. I samme kategori er Fulda Diadem Linero, Nokian NRT 2, Yokohama S 306 og Sava Effecta bundskraberne.
Blandt 15 tommer-dækkene (195/60 R15 H) hævede Continental Premium Contact, Bridgestone ER 70 og Uniroyal R 540 sig over gennemsnittet. Dunlop SP Sport, Maloya Futura Sport, Kléber Viaxer AS, BF Goodrich Touring G, Avon ZV 1 og Yokohama A 539 klarede sig dårligst.
Læs den samlede test i Motor 4/2002.
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.
