• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
12. maj 2016 - Citroen

Ny importør af Citroën

Interdan koncernen overtager importen af Citroën og DS.

Interdan koncernen overtager importen af Citroën og DS i Danmark. Interdan koncernen overtager importen af Citroën og DS i Danmark.

Citroën

PSA Groupe og Interdan koncernen har netop underskrevet en aftale, som betyder, at Interdan koncernen overtager importen af Citroën og DS i Danmark. Overtagelsen er en naturlig udvidelse af et langt og frugtbart samarbejde mellem PSA Groupe og Interdan, der går helt tilbage til starten af 1950´erne, hvor Interdan overtog importen af Peugeot.

Overdragelsen af importørkontrakten for Citroën og DS sker i forlængelse af PSA Groupes strategi ”Push to Pass”, der allerede har fundet sted på en række andre europæiske markeder. Valget af Interdan koncernen til at varetage ansvaret for Citroën og DS på det danske marked er både en anerkendelse af koncernens resultater og samtidig et udtryk for, at man hos PSA Groupe anser Interdan for at besidde netop de kompetencer, der skal til for at gennemføre den nye strategi og øge væksten for alle PSAs mærker.

Koncerndirektør for Interdan, Kenneth Hansen, uddyber:
”Vi har mere end 85 års erfaring i bilbranchen og en dyb forståelse for det danske bilmarked. Herudover har vi haft succes med at udvikle bilmærkers salg og markedsposition og derfor tror vi på, at vi kan fortsætte den succes, der har været med Citroën-mærket og tage det et skridt videre, bl.a. fordi de to organisationer kan lære meget af hinanden. Synergien mellem de tre mærker vil give en række fordele, bl.a. øget branddifferentiering, skala fordele, B2B potentiale og ikke mindst et virkelig stærkt modelprogram”.

Formelt sker overdragelsen af importørkontrakten som et køb af Citroën Danmark A/S. Citroën vil blive en selvstændig brandorganisation indenfor Interdan koncernen med eget forhandlernetværk og vil være adskilt fra koncernens andre bilmærker, der tæller Peugeot og Mitsubishi. Alle medarbejdere vil på sigt blive samlet i koncernens domicil på Hovedvejen i Glostrup.
Den endelige overdragelse vil finde sted efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens godkendelse af opkøbet.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.