• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
12. oktober 2016 - SsangYong

SsangYong nyheder

SsangYong nyheder på årets biludstilling i Paris.

LIV-2 drives enten af SsangYongs egen 2,2 liters Euro 6-dieselmotor på 181hk, eller den nyudviklede 2,0 liters GDi-benzinturbo med 225hk. LIV-2 drives enten af SsangYongs egen 2,2 liters Euro 6-dieselmotor på 181hk, eller den nyudviklede 2,0 liters GDi-benzinturbo med 225hk.

SsangYong

SsangYong Motors adm. direktør Johng-sik Choi har præsenteret virksomhedens bud på næste, helt nye model på årets biludstilling i Paris – i form af LIV-2, en stor luksus-SUV-koncept bil.

"Med LUVi og XLV har SsangYong vist sin evne til på rekordtid at designe og producere en helt ny bil fra bunden og samtidig udnytte sin omfattende viden til at understrege mærkets ry som Koreas førende SUV-producent. Med over 100.000 enheder solgt verden over hjælper denne bil med at forvandle SsangYong. 

"Vi er nu i færd med at gøre det igen, denne gang med en helt ny, stor SUV, der lanceres næste år. Den LIV-2, der vises her i dag, er det endelige koncept af vores Y400-model og befinder sig allerede langt fremme i testfasen. LIV-2 viser vores luksustilgang til det ekstremt populære SUV-segment og byder samtidig på avanceret teknologi og et højt sikkerhedsniveau", siger hr. Choi.
 
"Vi er sikre på, at det bliver endnu en skelsættende model, og at den hæver SsangYong mærket op på et nyt niveau. Når konceptbilen lanceres i sin færdige form næste år, vil den blive fulgt af nye modeller de efterfølgende par år. Derefter vil vi hvert år i de næste par år tilføje en ny model, idet hver enkelt er skabt til at øge vores mærkeappeal over for kundegrupper og internationale markeder," tilføjer han. 

SsangYong LIV-2 – Limitless Interface Vehicle – er en stor luksus-SUV-koncept-bil og er en  videreudvikling af LIV-1-konceptet, der blev udstillet på biludstillingen i Seoul i 2013. Konceptet bringer bilens designsprog videre og formidler begrebet "Fornem bevægelse". 

LIV-2 drives enten af SsangYongs egen 2,2 liters Euro 6-dieselmotor, der leverer en kraftig og effektiv ydelse på 181hk, eller vores nyudviklede 2,0 liters GDi-benzinturbo med 225hk.    Interiøret er designet, så der er skabt en moderne eksklusiv kabine med rigelig plads til at arbejde eller slappe af. Den er udstyret med en bred vifte af avanceret kommunikations teknologi, bl.a. et integreret kommunikationssystem med tre skærme, wi-fi-mirroring af enheder, Apple CarPlay og Google Android Auto for at styrke forbindelsesmulighederne for passagererne under kørslen. Infotainmentsystemet styres via et touchpanel og tilbyder førsteklasses underholdning med surroundsound.  

Bilen har avanceret sikkerhedsudstyr såsom AEBS (avanceret nødbremsesystem), der advarer føreren, når en forhindring, som f.eks. en bil eller fodgænger opdages af radar- eller laserscanningen, samt en kamerasensor, der sidder over forruden. Den har også TSA (trafiksikkerhedsassistent) og HBA (High Beam Assistant eller fjernlys-assistent), et advarselssystem for vognbaneskift, registrering af blinde vinkler, vognbaneskiftassistent og et trafikadvarselssystem, der hjælper med overvågning af trafik bag bilen, når der bakkes ud af en parkeringsbås.
 
Yderligere opgraderinger i 2017-sortimentet SsangYong LUVi – mærkets første kompakte SUV – bevarer sit smukke, elegante udseende og klassens bedste kabineplads, samtidig med at den får en række forbedringer i 2017.
  
LUVi vil kunne fås med bl.a. AEBS (automatisk nødbremsesystem), advarselssystem for vognbaneskift, system til fastholdelse af vognbane, fjernlysassistent og genkendelse af færdselssignaler.  

Blandt øvrige forbedringer kan nævnes bagsæder, der kan lænes tilbage for at sikre optimal komfort på lange ture, og et nyt bagagerumsgulv med to positioner, der giver en mere praktisk og fleksibel udnyttelse af pladsen.

XLV, den længere multifunktionelle SUV, bygget på LUVi-platformen, og som lanceres i Danmark sidst i år, får samme sikkerhedsopgraderinger i 2017 som LUVi, samt mulighed for endnu større passagerkomfort om vinteren med varme i bagsædet.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.