• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
20. april 2018 - BMW Danmark A/S

BMW M2 Competition

Nu forfiner BMW modellen endnu mere ved at lancere BMW M2 Competition.

Designet til begejstring Designet til begejstring

BMW Danmark A/S 


Den nuværende BMW M2 Coupé har rødder helt tilbage til E30 BMW M3 og BMW 2002 turbo. Disse legender var det perfekte resultat af suveræn køredynamik og perfekt kontrol. 

BMW M2 Coupé har siden lanceringen i foråret 2016 skabt stor begejstring – både på vejen og på racerbanen – og er nu den bedst sælgende M model på verdensplan.
 
Nu forfiner BMW modellen endnu mere ved at lancere BMW M2 Competition.
Den væsentligste ændring i den nye model er motoren, som er baseret på motoren fra hhv. BMW M3 Sedan og BMW M4 Coupé. Den sekscylindrede motor med M TwinPower Turbo-teknologi yder 410 hk (nuværende 370 hk) ved 5.250 til 7.000 omdr./min. Det maksimale drejningsmoment på 550 Nm opnås mellem 2.350 og 5.200 omdr./min.
 
Motoren er meget omdrejningsvillig med en lineær krafttilførsel over et bredt omdrejningsfelt. Det nyudviklede udstødningssystem med elektronisk styret spjæld giver samtidig en suveræn motorlyd. 
 
Med dobbeltkoblingsgearkassen går bilen fra 0 til 100 km/t på kun 4,2 sek. (manuelt gear 4,4 sek.). Tophastigheden er elektronisk begrænset til 250 kilometer i timen.
 
Designet til begejstring
Køredynamikken afspejles i det kraftfulde design med ny M kølergrill og M sidespejle samt den ekstremt brede sporvidde. 
 
Der kan vælges mellem to nye farver til bilen: Sunset Orange, som også fås til andre BMW M Performance-modeller, samt den helt nye Hockenheim Silver.

LICENCE TO THRILL
BMW M2 Competition markedsføres under navnet: ”LICENCE TO THRILL - SHARPENED”.
Bilen erstatter den nuværende BMW M2 Coupé og har dansk lancering i sensommeren. Prisen er kr. 1.105.000.
 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.