• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
18. februar 2019 - De Danske Bilimportører

God start på bilsalget i 2019

Januars bilsalg blev markant højere end decembers (2018).

En top-3-liste for modellerne viser at Peugeot 208 blev med 978 nr. 1 i januar efterfulgt af Citroen C3 med 787 og VW Golf med 581. En top-3-liste for modellerne viser at Peugeot 208 blev med 978 nr. 1 i januar efterfulgt af Citroen C3 med 787 og VW Golf med 581.

De Danske Bilimportører

Forbrugerne og bilbranchen kan glæde sig over en rigtig god start på året. De seneste års høje bilsalg er nemlig fortsat intakt og faktisk er der solgt ca. 1.400 biler mere i januar i år mod sidste års første måned. I januar er der således solgt 21.314 personbiler mod 19.913 i januar 2018 – en ganske pæn stigning på 7%.

Direktør i De Danske Bilimportører Gunni Mikkelsen udtaler:
”Da vi nu længe har haft en stor interesse og efterspørgsel havde vi generelt forventninger til en god start på året, og det skete så også med et særdeles fint salg i januar – et resultat som vi kun kan være tilfredse med. Hos De Danske Bilimportører er vi derfor glade for den gode start på året, om end vi kun har set en enkelt måned indtil videre.

Det tyder på, at de seneste års afgiftsreduktioner og den gode økonomi hos danskerne generelt fortsat påvirker forbrugernes interesse for at skifte den gamle bil ud med en nyere model. Forbrugerne glæder sig over en ny bil, branchen glæder sig over en stor aktivitet og samfundet har ligeledes gavn af det – meget betydelige indtægter fra bilafgifterne, mere sikre og typisk mere miljøvenlige biler.

Januars bilsalg blev markant højere end decembers (2018), som lå lavt og på blot knap 14.000 – så der er tale om en meget markant stigning på over 50%.

Opladelige biler og hybridbiler
I 2018 kom 1.545 nye elbiler ud at køre – i januar ’19 er der allerede kommet 258 nye på vejene. Det afgørende er naturligvis at der kort før jul blev indgået politiske aftaler om at fastfryse indfasningen af bilafgifterne og endog forbedrede vilkårene således at biler op til Kr. 400.000 reelt ikke betaler registreringsafgift. Det har givet forbrugerne såvel bilbranchen nogle faste rammer for de næste par år, hvilket er særdeles vigtigt for tilliden hos forbrugerne til at investere i en elbil og for bilforhandlerne til at tage biler hjem til Danmark. Elbiler udgør fortsat blot en meget beskeden andel af salget, men det er en rigtig god begyndelse på året.

”2019 er startet rigtig godt for elbilernes vedkommende – der er en stor interesse for elbilerne og med de politiske afklaringer lige før jul er der for et par år skabt ro om afgiftsvilkårene, hvilket skaber tillid til markedet hos forbrugerne og i øvrigt giver bilimportørerne og deres forhandlere mod på at hente biler til Danmark. Der kommer i de kommende år mange flere typer af elbiler i forskellige størrelser og typer, udtaler direktør hos De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen.

Plug-in hybridbiler eller opladningshybrider, som de også kaldes, blev gennem 2018 meget populære: 3.128 nye biler blev det til i 2018.  Sammenlignet med blot 620 biler året før, er der tale om en markant vækst. I januar er der allerede kommet 432 nye på vejene, men der vil komme mange flere i de kommende år – en nødvendighed for at nå EU’s målsætning for bilernes emission.

”Bilfabrikkerne arbejder målrettet på et større udbud af mere miljøvenlige biler og hos De Danske Bilimportører ser vi positivt på udviklingen mod mere klimavenlige biler. Vi tror på teknologien som en fornuftig trædesten på vejen mod de rene elbiler, da frygten for at løbe tør for strøm ikke eksisterer, men samtidig kan man øve sig i el-teknologien og blive mere fortrolig med den. Det er altså en teknologitype, der passer til manges mobilitetsbehov i hverdagen,” fortæller direktør hos De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen.

De almindelige hybridbiler, der ikke kan oplades, har også solgt ganske flot, i hele 2018 det blev til 8.716 og i januar ’19 er der nu kommet over 1.000 nye på vejene. Hybridbilerne er kendetegnet ved at være brændstoføkonomiske, men de kan – modsat plug-in hybriderne – ikke køre mange kilometer på el, da de ikke kan oplades.

Vi vil i de kommende år se en langt større udbredelse af de nye teknologier, men det vil ske parallelt med de typer biler som vi har kendt i mange år, også de vil løbende blive udviklet – teknologiskiftet mod mere miljøvenlige og mere energieffektive biler kommer ikke til at ske fra den ene dag til den anden, men over adskillige år.

Segmenter
Tendensen med at danskerne vælger lidt større biler end for få år siden holder fortsat, men det er fortsat således at halvdelen af salget er blandt de mindre biler* og tager man mellemklassen* med, dækker man 75% af de solgte biler i Danmark. Det samme billede tegner sig indenfor alene SUV-segmentet (crossovers), hvor der er mange forskellige størrelser og typer - 70% udgøres af den lille og de mellemstore biler.
(*inkl. crossover størrelserne)

”Tendensen gennem de sidste par år med at danskerne vælger lidt større biler holder fortsat – biler der passer bedre til deres mobilitetsbehov.”

Top-3 i januar ’19

En top-3-liste for mærkerne viser, at Volkswagen med 2.937 blev nr. 1 i januar efterfulgt af Peugeot med 2.421 og Citroen med 1.795.

En top-3-liste for modellerne viser at Peugeot 208 blev med 978 nr. 1 i januar efterfulgt af Citroen C3 med 787 og VW Golf med 581.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.