• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
27. maj 2021 - BMW

BMW vinder igen AutoIndex

For tiende år i træk vinder BMW AutoIndex prisen.

For tiende år i træk vinder BMW kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale kunder. Foto: TheTravelBook For tiende år i træk vinder BMW kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale kunder. Foto: TheTravelBook

BMW


BMW Danmark og de autoriserede forhandlere og serviceværksteder kan lade champagneproppen springe og fejre, at kunderne igen har vurderet BMW som det bedste bilmærke i den årlige kundetilfredshedsundersøgelse.
 
Administrerende direktør Jan Askholm udtaler: ”Det har for hele branchen været et udfordrende år med mange ubekendte faktorer. Alle har været påvirkede af lukkede forretninger og ændrede forbrugsmønstre. Dette har sat yderligere fokus på evnen til at tilpasse sig situationen - og altid med kunden i fokus.
 
At vores forhandlere og serviceværksteder har formået at udvikle det høje niveau, som kvalificerer BMW til igen at indtage førstepladsen, kan kun opnås ved at hele organisationen hver eneste dag arbejder passioneret og holistisk med kundeoplevelsen i alle situationer. 
Jeg er meget stolt og ydmyg over, at vores kunder er så loyale, at de har givet os det kæmpe skulderklap - og hele BMW familien skylder dem en kæmpe tak for at vise os den tillid, der skal til, for at dette kan lykkes. Vi kan forsikre, at vi vil gøre alt for at leve op til tilliden og fortsat gøre os fortjent til den.”

Årets resultat
Den samlede score i undersøgelsen giver BMW en førsteplads med 921 point, efterfulgt af Mercedes-Benz med 906 point og Toyota med 903 point. Den samlede loyalitetsskala giver ligeledes BMW en førsteplads med 907 point, hvor Mercedes-Benz indtager andenpladsen med 896 point og tredjepladsen går til Tesla med 883 point.

Om AutoIndex
I årets første måneder har 21.000 danske bilejere besvaret flere end 120 spørgsmål om deres bil, værksted, forhandler mv. i den årlige AutoIndex-undersøgelse. Svarene er indsamlet og bearbejdet af rådgivningsvirksomheden Loyalty Group, der står bag undersøgelsen.

Besvarelserne er givet i form af vurderinger på en skala fra 1 til 7 og omregnet til indekspoint op til 1.000. Den samlede tilfredshed med bilmærkerne er en sum af fire kategorier: Vurdering af bilen vægtes med 40 procent, mens vurdering af forhandler, værksted og loyalitet over for bilmærket vægter med hver 20 procent.
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.