• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
1. marts 2022 - De Danske Bilimportører

Plugin dominerer ikke længere

For anden måned i træk sælges der flere elbiler end Plugin.

Med 10203 nye personbiler ender årets korteste måned 3,0 procent over sidste års niveau i samme måned, hvor der kom 9.907 nye biler ud at køre. Med 10203 nye personbiler ender årets korteste måned 3,0 procent over sidste års niveau i samme måned, hvor der kom 9.907 nye biler ud at køre.

De Danske Bilimportører

 
For anden måned i træk dominerer plugin-hybridbilerne nu ikke længere det grønne bilsalg, da der igen i februar lige akkurat sælges flere elbiler. Derudover er elbilssalget større end tallene lige nu viser, da store dele af bilindustrien ikke kan levere alle de elbiler, som danskerne efterspørger.
 
I årets korteste måned er der indregistreret 10.203 personbiler, hvilket er en stigning på 3 procent ift. samme tidspunkt sidste år, der var præget af corona-nedlukning. Plugin-hybridbilerne er ikke længere dominerende blandt de grønne biler, hvilket vidner om, at afgiftstigningen på plugin-hybridbiler til nytår har haft effekt.

Elbiler fortsætter med at styrke deres position på det danske marked. I de første to måneder af 2022 er der blevet indregistreret 3.392 elbiler, hvilket er 2.471 flere elbiler end i de første to måneder af 2021, til trods for at der er solgt 551 færre personbiler i samme periode.

“Det er tydeligt, at afgiftsstigningen på plugin-hybridbilerne til nytår har haft effekt og virker efter hensigten. Vi vurderer, at det grønne bilsalg i 2022 vil være stærkt domineret af elbiler, der i årets første to måneder viser gode takter“, siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

Danskerne efterspørger i stigende grad de grønne biler, men verdens bilindustri har svært ved at levere.

“Der er fortsat stor efterspørgsel efter elektriske biler hos landets bilforhandlere. Dog er der stadig markante udfordringer med komponentmangel hos de fleste bilproducenter, hvilket lægger en dæmper på det antal biler, vi kan levere. Andelen af solgte grønne biler er således højere end vores indregistreringstal umiddelbart viser”, siger Mads Rørvig.

Konflikten i Ukraine kan påvirke europæisk bilindustri
Den ulykkelige konflikt i Ukraine kan påvirke bilindustrien i Europa, da fabrikker i landet er underleverandør til dele af bilindustrien.

”Komponentmanglen hos bilproducenterne kan blive yderligere forværret af den ulykkelige konflikt i Ukraine, da dele af bilproduktionen i Europa er afhængige af underleverandører og arbejdskraft fra herfra. Samtidig kan vi forvente et general fald i efterspørgslen grundet konflikten” , slutter Mads Rørvig.

 
En mindre stigning i årets korteste måned
Med 10203 nye personbiler ender årets korteste måned 3,0 procent over sidste års niveau i samme måned, hvor der kom 9.907 nye biler ud at køre. Februar, som var den korteste måned, var også måneden med det laveste salg sidste år. Det forventes, at januar 2022 vil være den måned med det laveste salgstal efterfulgt af februar. Årets første to måneder bød på 19.609 nyregistreringer, hvilket også er under niveau i forhold de første to måneder sidste år, som bød på 20.160 nyregistreringer. Det er et fald på 2,7 procent.
 
 


I top 3 over de mest populære mærker er Volkswagen nummer 1, Toyota nummer 2 og Mercedes-Benz nummer 3.
 
Høj elbilvækst i de første to måneder
Med 1.722 nyregistrerede elbiler er februar 2022 en særdeles god måned, hvis man sammenligner med samme måned sidste år, som bød på 346 elbiler, hvilket er en procentvis stigning på 397,7 procent. I februar 2021 var andelen af elbiler 3,5 procent af det samlede bilsalg, mens tallet i februar 2022 lyder på 16,9 procent. Elbilerne ligger dermed for anden måned i træk over salget af plug-in hybrider. Årets første to måneder har fremvist en procentvis stigning på 268,3 procent og har i absolut tal budt på 24.471 flere elbiler i de første to måneder af 2022 sammenlignet med de første to måneder af 2021.
 
 

Plug-in hybriderne er ramt af afgiftsændringen
Antallet af nyregistrerede plug-in hybrider blev i 2021 fordoblet, men plug-in hybriderne har haft en sløv start på 2022. Den sløve start skyldes nye afgifter på plug-in hybrider, som medvirkede til at der kom udsædvanligt mange plug-in hybrider i december 2021, som stadig præger salget af plug-in hybrider i februar. Februar 2022 har budt på 1716 nye plug-in hybrider, mens februar 2021 bød på 1362 nyregistreringer, det er en procentvis stigning på 26,0 procent. De første to måneder af 2022 har budt på 4,0 procent flere plug-in hybrider end de første 2 måneder af 2021, det er i absolutte tal 113 flere plug-in hybrider.



 
De alm. (ikke-opladelige) hybrider stod for 7,3 procent af bilsalget i februar 2022, hvilket er nogenlunde på niveau med året før. 
 
 
Elbilerne fortsat foran plug-in hybriderne
Det er anden måned i træk at der solgt flere elbiler end plug-in hybrider.  For denne måned er tallene er differencen markant lavere og er på marginalerne. Elbilerne står for 16,9 procent af salget mens plug-in hybriderne står for 16,8 procent af salget.
  
 
SUV'ernes dominans fortsætter 
I 2021 vækstede SUV-segmentet med 10,7 procent, mens Lille-segmentet faldt 3,5 procent og Mikro-segmentet faldt 2,1 procent i forhold til året før. Denne udvikling forsætter i 2022, SUV-segmentet vækster i februar 2022 med 10,7 procent mens Lille-segmentet falder 3,0 procent og Mikro-segmentet falder med 5,4%. SUV-segmentet stod i februar 2022 for 47,3 procent af det samlede salg og derved står SUV’erne næsten for halvdelen af markedet.
 
Hvis vi zoomer ind på SUV’erne er det primært de små SUV’er, som har haft en høj fremgang på 8,7 procent i forhold til året før. Denne stigning i markedsandel betyder, at Mellem-segmentet og Stor segmentet falder henholdvis 5,7 procent og 2,4 procent.
 
Der været en markant procentvis stigning i de to små segmenter, Sport- og Luksus-segmentet. Sport-segmentet bød på 4 nye biler i 2021, mens det i februar 2022 bød på 59 nye sportsbiler. Denne udvikling kan forklares ud fra at Ford Mustang Mach-E, der ikke blev udbudt i samme periode sidste år, klassificeres under sport-segmentet og står for 49 ud af de 59 nye sportsbiler. Luksus-segmentet oplever også en stor stigning fra 8 biler i februar 2021, mens de i februar 2022 bød på 37 nye luksus biler.
 
 
Fordelingen mellem købs- og leasingandel
Købsandelen har - i modsætning til privat- og erhvervsleasing – været lav i februar måned, nemlig 48,9 procent af det samlede bilsalg. Erhvervsleasing har stået for 38,3 procent af de samlede nyregistreringer, mens privatleasing har stået for 12,8 procent. Erhvervsleasing er dermed den primære leasingkilde, men samlet set har der været flere private anskaffelser, nemlig 5426, det er flere end erhvervsanskaffelserne, hvor tallet er på 4776 nyregistreringer. 


BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.