• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
30. august 2022 - Kia

Sidste testfase for Kia EV9

Den nye Kia EV9 får verdenspremiere i 2023.

Kia EV9 udsættes for et omfattende testprogram under ekstreme forhold for at sikre kørekomfort og produktionskvalitet. Kia EV9 udsættes for et omfattende testprogram under ekstreme forhold for at sikre kørekomfort og produktionskvalitet.

Kia
 
Kia har afsløret detaljer om det sidste intensive testprogram, som Kia EV9 gennemgår forud for verdenspremieren i 2023.

Den komplet eldrevne Kia EV9 bliver mærkets flagskibsmodel, og den vil revolutionere segmentet for store eldrevne SUV’er, og samtidig vil den sætte fart i Kia mærkets transformation og bekræfte mærkets førerposition inden for elektrisk mobilitet.
 
Bilen er udviklet over en periode på 44 måneder, og den kommer til at sætte nye standarder for design, præstationer, rækkevidde, køredynamik, teknologi og komfort. På nuværende tidspunkt bliver alle elementer af EV9 presset til grænserne for holdbarhed på Kias globale R&D-center i Namyang, Korea. 

I forbindelse med denne sidste testfase, bliver EV9 udsat for et omfattende testprogram på en 4WD-bakke og i hårdt offroad-terræn. Den gennemgår desuden en test med kørsel gennem dybt vand for at sikre maksimal holdbarhed under ekstreme forhold. På Kias baner til test af højhastighedskørsel, køreegenskaber og kørsel med lav friktion testes alle elementer af EV9s præstationer og vejbeliggenhed til det yderste. Foruden testprogrammet på R&D-centret i Namyang er EV9 som alle andre Kia modeller blevet udsat for grundige tests under forskellige forhold rundt om i verden. Eksempelvis giver de grove brosten på de belgiske veje Kias ingeniører mulighed for at udsætte EV9 for den mest indgående test af kørekomfort og produktionskvalitet. 

Kia gav omverdenen det første indblik i mærkets nyeste flagskib i form af Kia Concept EV9, som blev præsenteret sidste år i forbindelse med AutoMobility LA i Los Angeles. EV9-produktionsmodellen er et udtryk for ”Opposites United”, som er mærkets banebrydende nye designsprog, og den vil vise hvad der i yderste potens kan lade sig gøre med en SUV. Kia EV9 er udviklet på koncernens avancerede Electric Global Modular Platform (E-GMP), og den vil indvarsle en ny æra for sofistikeret, højteknologisk og fremtidssikret mobilitet.

Med verdenspremiere i 1. kvartal 2023 vil Kia EV9 følge i fodsporet på mærkets banebrydende komplet eldrevne EV6, som har modtaget en lang række udmærkelser inklusive den særdeles prestigefyldte pris som Årets Bil i Europa 2022.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.