4. juni 2023
- Volkswagen
Opdatering af VW's SUV-flagskib
Faceliftet Touareg kommer med skarpere lys og nyt design.
Touareg er allrounderen blandt luksus-SUV’erne – den perfekte kombination af komfort, overlegen trækevne og ægte offroadegenskaber.
Volkswagen
Opdatering af Touareg
Volkswagen lancerer nu en gennemgribende opdateret Touareg. Det er den første Volkswagen, der kommer med de nyudviklede IQ.Light-HD-LED-matrix-forlygter.
Dette interaktive lyssystem gør kørslen om natten endnu mere behagelig. Volkswagen har også opgraderet det avancerede interiør, og Innovision Cockpit, der er standardudstyr, kommer med den nyeste generation af hardware og software. En ny tagbelastningssensor og en optimeret adaptiv undervogn betyder, at Touareg byder på endnu mere spændvidde i forhold til at yde optimal affjedringskomfort og køredynamik.
Med introduktionen af en række nye teknologier er Touareg mere fleksibel og alsidig end nogensinde før. Det nye design foran og bag på Touareg betyder, at opdateringen er letgenkendelig. Et særligt karakteristisk træk ved den faceliftede Touareg er de nye LED-baglygter, der nu er forbundet med en lysstribe og et rødt oplyst Volkswagen-logo.
Populær luksus-SUV
Der er indtil videre solgt mere end 1,13 millioner styk Touareg. Imelda Labbé, direktionsmedlem med ansvar for salg, marketing og eftermarked udtaler: “Vi har med baggrund i feedback fra kunder yderligere forbedret det høje kvalitets- og komfortniveau, der har været kendetegnende for Touareg. Resultatet er en luksus-SUV, der vil begejstre med sit skarpere design, intuitive betjening og fremragende køreegenskaber – både on-road, off-road og naturligvis også som et suverænt køretøj til at trække alle slags påhængsvogne.”
Teknologisk frontløber i Volkswagen-familien
Volkswagen har gennem 21 år løbende introduceret nye teknologier i Touareg, der ofte er kommet de mindre modeller til gode, og det er også tilfældet med den nye opdaterede Touareg. Kai Grünitz, direktionsmedlem og udviklingschef forklarer: "Touareg har altid været en teknologisk frontløber for os, hvilket giver os mulighed for at overføre nye innovative teknologiske løsninger til andre Volkswagen-modeller som en del af en top-down-strategi. Og vi følger samme tilgang med den nye opdaterede Touareg, der lanceres med de nyudviklede IQ.Light-HD-LED-matrix-forlygter – et af de bedste lyssystemer i verden – der med sine 38.432 interaktive LED’er skaber en fascinerende komfortoplevelse om natten, og som vi snart vil overføre til andre af vores SUV-modeller.”
Fusion af teknologiske systemer
Touareg er udstyret med en ny tagbelastningssensor, der er tæt integreret med den adaptive undervogns elektroniske systemer. Det resulterer i forbedrede køredynamiske egenskaber. Hvis der fx. er monteret en tagboks på Touareg, registrerer tagbelastningssensoren dette og sender informationen videre til assistentsystemer som fx. det elektroniske stabiliseringssystem. Dette system griber så til gengæld tidligere ind for at øge bilens stabilitet i forbindelse med kritiske manøvre, hvor det til gengæld løsner de elektroniske tøjler lidt og tillader en mere dynamisk kørsel end før, hvis der ikke er nogen tagbelastning.
For Jochen Reichel, der er chef for udvikling af køredynamik, styretøj og assistentsystemer, er denne interaktion mellem alle de forskellige teknologier en fremtrædende egenskab ved den nye Touareg: "Takket være tagbelastningssensoren har vi været i stand til yderligere at øge spændvidden mellem maksimal komfort og køredynamik. Som en del af dette sikrer den forbedrede styring af undervogn og assistentsystemer en større stabilitet og præcision i både dynamiske og komfortorienterede kørselssituationer.