• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
12. november 2023 - Volkswagen

Første fotos og nyt navn

Volkswagen med forsmag på den kommende ID.7 Tourer.

ID.7 Tourer er navnet på stationcar-versionen af Volkswagen nye elektriske topmodel, der introduceres i 2024. ID.7 Tourer er navnet på stationcar-versionen af Volkswagen nye elektriske topmodel, der introduceres i 2024.

Volkswagen
 
Volkswagen offentliggør de første fotos af den stadig camouflerede stationcar-version af ID.7 og introducerer samtidig modellens nye navn: ID.7 Tourer. Den nye model lanceres i Europa i 2024, og Volkswagen vil præsentere det endelige design i de kommende måneder.

Volkswagen er en af de mest succesrige producenter af stationcars på verdensplan. I mere end 60 år har der været praktiske og rummelige modeller, der enten har heddet Variant eller Shooting Brake (i tilfældet med Arteon). Med den nye ID.7 Tourer giver mærket et smugkig på sin første 100 % elektriske stationcar, der introduceres i 2024.
 
Høj effektivitet takket være avanceret aerodynamik. Et aerodynamisk karrosseri er det bedste udgangspunkt for lang rækkevidde. Den fem-dørs fastback version af ID.7, som allerede er blevet præsenteret og i øjeblikket lanceres i Europa, er ekstremt aerodynamisk med en vindmodstandskofficient på kun 0.234. ID.7 Tourer er næsten lige så aerodynamisk (vindmodstandskofficient: 0.242), og dens elegante og kraftfulde udformning kan også anes, selvom den er dækket af en unik efterårs-camouflage.

ID.7 Tourer klædt i efterårs-camouflage. Camouflagen er baseret på den flerlagslakering, som Volkswagen afslørede på ID.7 fastback på CES-messen i Las Vegas tidligere på året. I overensstemmelse med sæsonen er camouflagen holdt i efterårs-look, og QR-kodene bagpå er elegant integreret i camouflagen.

Masser af plads i det luksuriøse interiør takket være lang akselafstand. Med fem personer om bord, kan der være op til 545 liter i bagagerummet - fyldt op til kanten af bagsædets ryglæn. Hvis bagsædet foldes ned, øges længden af bagagerummet til næsten to meter, og volumen øges op til 1.714 liter.

Som alle modeller i ID.-familien er den nye ID.7 Tourer bygget på Volkswagen-koncernens MEB-platform. Den modulopbyggede platform med korte overhæng og lang akselafstand giver et godt udgangspunkt for at skabe et ekstraordinært rummeligt interiør. Resultatet er en elegant og dynamisk udseende stationcar med imponerende plads til passagerer og et større bagagerum.

Ligesom ID.7 skal ID.7 Tourer produceres på Volkswagen-fabrikken i Emden. Efter ID.4 er ID.7 den anden MEB-baseret model, der skal produceres i det nordvestlige Tyskland.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.